Omsætningen har efterhånden passeret 100 millioner kroner takket være en snes gode kunder, der efterspørger alt fra små emner og op til tre tons tunge stålkonstruktioner, der alle produceres under rationelle former med tre CNC-styrede laserskæremaskiner, en fuldautomatisk 7-akset, 300 tons, fire meter bred kantpresse, en håndfuld CNC-styrede drejebænke og bearbejdningscentre, og ikke mindst tre svejserobotter.
- Kunderne kommer fra vindmølle- og procesindustrien samt butikker, der efterspørger inventar, forklarer direktør for Rool maskinfabrik John Roth.
Direktøren er en mand med mange jern i ilden, og han er vant til at alt går stærkt omkring ham. Uover maskinfabrikken står han bag tre små sidenicher med fremstilling af udekøkkener under navnet OutStanding, designvarer til hjemmet kaldet StandInn samt ingeniørfirmaet Carl Bro"s specialvogne til måling af asfaltbelægninger.



